3 dages Workshops


Alle kurser afholdes i Mulighedernes Hus - Se kort under Kontakt


Aktuelle 3 dages Workshops

På de 3 dages workshops, vil du mennesker der selv har oplevet at Jesus greb ind i deres liv. Der er en vekselvirkning imellem seminarer, vidnesbyrd, personlige fortrolige samtaler, mulighed for egen fordybning, socialt samvær og bøn. Alt sammen tilrettelagt fleksibelt, så alle kan være med. 

Der forudsættes intet teologisk grundkendskab, eller afklaret personlig tro med mindre andet er angivet,  men udelukkende en villighed til at søge Gud og Guds ord. Hvis der er stemning for det på holdet, så fortsætter holdet, som en netværksgruppe, der mødes online med eventuelle jævnlige fysiske samlinger. Det aftales nærmere på workshoppen

27

NOV

Kristne kvinder i skam og frygt

Lige siden syndefaldet har skam og frygt hørt med til menneskelivet. og det er som om, at skam og frygt ligger som en dyne over mange af os kristne kvinder, men hvorfor fylder det så meget i vores indre liv og hvad gør vi ved det.

på denne workshop er vi ærlige og bruger hinanden, søger Gud sammen og prøver i fællesskab at løfte den dyne af og smide den ud.

Vi søger at begribe hvad Jesu død egentlig betød for skam og frygt og hvad det betyder for vores liv i dag. Igennem de 3 koncentrerede dage er målet at komme tættere på at få grundfæstet erkendelsen af dette i vores hjerter, så vi derigennem kan forandres indefra.


Holdstørrelse 4-10 deltagere. Inkluderet i prisen er kost og logi.

Pris 2000 kr Depositum 500 kr - tilbagebetales udelukkende, hvis workshoppen aflyses

27. november 2023 - 30. november 2023

14

DEC

Tjenerindens rejse

I vores tid, er der mange kvinder der kaldes og tjener i kirken. Det kan være en udfordring at gennemskue, hvad Bibelen egentlig siger om det. Ofte bliver vi fanget i spændingen imellem, at opleve et klart kald og at Guds ord siger en hel masse som tolkes og vægtlægges forskelligt, men hvad er det egentlig at Bibelen siger, og hvordan læser du det ind i din tjeneste, hvad siger Helligånden, når du spørger ham, og hvordan vurderer du, hvad der er fra Gud.

Mange mennesker, har mange holdninger, men hvordan håndterer du dit kald og din tjeneste i overensstemmelse med Guds ord? At være Kristi tjener, er en fantastisk og udfordrende vandring, men at være en kvindelig en af slagsen, kan være meget ensomt, måske særligt i nogle tjenester

på denne workshop er vi ærlige og bruger hinanden, søger Gud sammen og prøver i fællesskab at blive klogere og hjælper hinanden til at stå mere sikkert i tjenesten


Holdstørrelse 4-12 deltagere. Inkluderet i prisen er kost og logi.

Pris 2000 kr. Depositum 500 kr - tilbagebetales udelukkende, hvis workshoppen aflyses

14. december 2023 - 17. december 2023

25

JAN

Traumer sætter spor

Traumer kan sætte dybe spor i mennesker, uanset om hvilke traumer, der er tale om, og i hvilken alder de er sket. Følgerne kan være alvorlige og forbundet med enorm lidelse og ofte også en mængde ubehagelige følelser.

Men vi er ikke skabt til at være alene. Vi er ikke skabt til at leve isoleret mentalt eller fysisk. Vi er ikke skabt til at skulle klare os selv eller bære byrderne i vores liv. Vi fortjener bedre. DU fortjener bedre. Du er elsket og værdifuld, står der i Bibelen, du er skabt til at leve et liv i frihed, som Guds barn.

Lad Jesus helbrede dine indre sår, lad ham lære dig hvem du er, lad ham bestemme din værdi. Hvis du ikke rigtig tror på Gud, så giv ham chancen for at overbevise dig og lade dig mærke hans indgriben i dit liv.


Holdstørrelse 4-12 deltagere. Inkluderet i prisen er kost og logi.

Pris 2000 kr. Depositum 500 kr - tilbagebetales udelukkende, hvis workshoppen aflyses

25. januar 2024 - 28. januar 2024

unsplash