Bolig

Boliger i Mulighedernes Hus

I Mulighedernes Hus er der et kristent kollektiv; I Vingens Ly og 3 separate lejligheder. Der er P.t. ingen lejligheder ledige


Kollektivet I Vingens Ly


I Vingens Ly er et kristent kollektiv.

Målgruppen er kristne mennesker, som ikke lever i en klassisk kernefamilie, men som ønsker at bruge de gaver, Gud har givet til at opbygge deres medmennesker og indgå i et fællesskab. 


Er du enlig, enlig forælder, ægtepar uden børn, men med hjerte for børn og unge, ung studerende, eller meget ung uden mulighed for, at bo hjemme, enke/enkemand eller på anden vis et kristent menneske eller familie, der selvvalgt eller ufrivilligt lever udenfor den traditionelle børnefamilie. Ønsker du, at blive en del af et kristent fællesskab, så er I Vingens Ly måske en mulighed.


Ønsker om udadrettede kristne og diakonale aktiviteter hilses velkomne ligesom deltagelse i hverdagens åndelige liv som f.eks. Discipelskolen. Huset hænger sammen, og der er mulighed for her at anvende lokaler på matriklen, også udenfor Kollektivet, hvis det ønskes til sociale, missionale eller diakonale aktiviteter.

.

Kollektivets fællesarealer på ca. 120 m2 indeholder opholdsstue, køkken, 2 x toilet og bad plus fælles gårdhave. Der er 5 separate boliger med 1 eller 2 værelser i hver til udlejning i forskellige størrelser 11-36 m2 fra de 2 største boliger, er der udgang til den fælles gårdhave. Der er brugsret til vaskemaskine og tørretumbler, legeplads udenfor Børnehusets åbningstid, og gratis parkeringsplads, samt lokaler til udadrettede kristne og diakonale aktiviteter.


Desuden er der mulighed for omsorgsværelse, som er til midlertidigt behov for husly. For omsorgsværelset gælder samme husorden, som for det øvrige bofællesskab


I Mulighedernes Hus holder Fyns Valgmenighed - Vestfyn gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter. Det er ikke et krav at beboere knytter sig til Fyns Valgmenighed, men visionen om synergi i Huset gør, at der sker en del overlap imellem discipelskolen,  kirken og Kollektivet. Det er i øjeblikket bl.a. kollektivet, der lægger hus til bibelstudiegruppe og åbne aftenandagter.


Alle værelser er p.t. udlejet