Omtale

Tilbagemeldinger

Chalotte maj 2024:

”Jeg kendte lidt til stedet i forvejen og kendte flere derfra, så da jeg hørte, at Christina ville lave bibelundervisning, tænkte jeg, at det måtte jeg prøve. Og så har jeg været der siden.

Jeg er der ofte fire gange om ugen. Jeg er stadig forholdsvis ny i troen. Det er cirka tre år siden, jeg kom til tro. Så jeg har fået et dybere kendskab til Bibelen. Og jeg er blevet inspireret til, hvordan jeg selv kan studere Bibelen.”

HannahMariya juni 2024 : “Det er som at være der selv”

Discipelskolen i Glamsbjerg er overraskende inspirerende og spækket med sand lærdom, der aldrig bliver trivielt. Det gamle testamente kan være vanskeligt at forstå. Mange gange bliver man, som måske ny troende, spist af med at det ikke er særligt vigtigt for os at forstå idag. Nogle mener, at det kun var for jøderne, og andre mener at det er blevet erstattet af det ny testamente. Men hvad så når man læser om, at dette og hint er en eviggyldig ordning, eller at noget skal bevares ud over generationerne? Har Gud så bare ombestemt sig? Eller er det ikke sandt, når der står, at Jesus Kristus er den samme igår, idag og til evig tid?. Alt det og så meget mere kan man få styr på på discipelskolen i Mulighedernes Hus i Glamsbjerg.


Undervisningen væver det nye og det gamle testamente sammen, så begge giver mere og mere mening. Christina Dupont er en gudsbenådet underviser, og hun har nørdet bibelen på kryds og tværs. Guds ord er ikke kedeligt. Og når Christina underviser, er det som at være der selv.


For de der husker Thomas La Cour fra TV-serien Rejseholdet (spillet af Lars Brygmann) ; en introvert og analytisk gerningsstedsekspert der på overnaturlig vis bliver vist, hvad der foregik på gerningsstedet. På samme måde er det som om Christina Dupont har en særlig gave til, at sætte sig ind i, hvordan det var at være alle bibelens personer, hvilket hele tiden giver os nye vinkler på det, vi læser og en ny forståelse af, hvad det vil sige at være discipel idag.


Samtidig fører vi undervisningen ud i praksis på forskellige kreative måder fx. ved at lytte til et stykke musik, eller flytte undervisningen til Byens torv, missionsrejser m.m.. Den enkeltes personlige udvikling med og i Jesus bliver der også taget hånd om.


Uanset om du er ny eller gammel i troen, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at du kan få glæde af nye vinkler på troen. Hvis du derimod kommer for at få bekræftet alle dine egne doktriner og overbevisninger….så vil du muligvis blive skuffet. Personligt lærer jeg noget nyt i hver eneste time. Det tager jeg bestemt ikke for givet. Af hjertet tak for denne guldgrube af undervisning. Som for øvrigt er gratis!


HannahMariya Epstein,

(Discipel af Jesus og efterkommer af Moses)

Camilla maj 2024:

”Jeg flyttede hertil for at få et kristent fællesskab og nogle at vokse sammen med i min tro. Det er egentligt en længere historie, men Gud ledte mig hertil i efteråret sidste år.


Jeg er med til skole et par gange om ugen, når jeg har tid til det. Andre kommer dagligt. Min viden omkring Bibelens kontekst vokser. Det er rigtig spændende at få historisk og geografisk kontekst med.”

Mikkel juni 2024:

Efter at have brugt nogle dage på et introduktionsforløb på 2 andre Bibelskoler. Har jeg nu fundet min rette hylde hos Discipelskolen i Mulighedernes Hus.


Fraværet at kirkehistorie og religionsfilosofi er en lise. Her arbejdes der med Sola Scriptura.


Underviseren Christina Dupont Kofod har fået åbenbaret store dele af Skriftens dybere mening og er begavet med evnen til at formidle. Der er mulighed for både kortere og længere kurser men også mulighed for at møde op ad hoc.


”Skal dit kristne liv tage en kovending, så kom til Muuuulighedernes Hus” Det har mit i hvert fald gjort!


Mikkel Kristiansen

Ann Britt Juni 2024.

Jeg kom til tro i 2018. Min søn og jeg har boet i det kristne kollektiv, som er en del af Mulighedernes hus, siden 2022. Derudover er jeg en del af discipelskolen som har til huse i Mulighedernes hus. Til dagligt arbejder jeg i Mulighedernes Børnehus som pædagog og ellers hjælper jeg til med alt det praktiske arbejde der er i huset.

Før jeg flyttede ind i kollektivet boede jeg i Odense, hvor jeg havde været alene med min søn i mange år. Alle årene, som alenemor var begyndt at sætte sine spor i både krop og sind. Jeg havde svær angst, depression og fik senere diagnosen anoreksi, alt dette var resultatet af at være vokset op i en familie hvor jeg havde været vidne til psykisk vold, for også selv senere, at være i et psykisk voldeligt forhold. Jeg var virkelig nedbrudt som menneske da min søn og jeg flyttede ind i kollektivet.


De sidste to år har været de bedste år i mit liv og det er til trods for megen smerte og lidelse. Jeg var ligeglad med livet og gjorde alt for at skubbe alle mennesker omkring mig væk. Det eneste de ville, var at være kærlige og omsorgsfulde overfor mig. Det var svært for mig at tage imod. Jeg har altid været meget fordømmende overfor mig selv, men efter jeg er flyttet ind i kollektivet har jeg ændret synet på mig selv og har lært at der ikke er nogen fordømmelse hos Gud. Det har været muligt for mig, at lære mig selv at kende, da der i fælleskabet er hjælp, støtte, opmuntring og mennesker som forstår mig.


Lige fra første dag, har jeg følt mig hjemme. Jeg er blevet taget imod, som det menneske jeg er uden at blive mødt med fordømmelse. Mit selvværd og min selvtillid vokser dag for dag og det skyldes Jesus, men også de mennesker jeg bor og går på discipelskole sammen med. Jeg har aldrig før oplevet at føle mig værdifuld. Jeg er så taknemmelig for at jeg har min tro, min kirke og det kristne fællesskab. Nu ved jeg helt praktisk hvad det betyder for mig, at opstå til et nyt liv i Kristus.


Jeg får hjælp af Jesus til at få ryddet op i alt det der har gjort, at jeg ikke har kunne elske mig selv, knytte og holde fast på relationer, jeg har nu troen på at jeg er god nok , og jeg er omgivet af mennesker der holder af mig af et oprigtigt hjerte.jeå er mig selv, knytte og holde ryddet op i alt det der har gjort, at jeg ikke har kunne elske mig selv, knytte og holde priver Jesus har helbredt mig for anoreksi. Jeg har det som om sygdommen aldrig har eksisteret. Angsten og depressionen er heller ikke en del af mig mere. Jeg er stadig på vej til at lære mig selv bedre at kende, jeg tager en dag af gangen. Nåden er ny hver dag.


Jeg elsker at fordybe mig i bibelen. Derfor blev jeg også meget begejstret da jeg fik af vide at der skulle starte discipelskole op i Mulighedernes hus. Det har og er stadigvæk til stor inspiration at komme til undervisningen og følges med Christina som brænder så meget for at bringe Guds ord ud til dem der endnu ikke kender Ham. Christina har en meget levende måde at fortælle om skriften på, det er som at være tilstede. Jeg nyder virkelig at bo et sted, hvor jeg hver dag kan være sammen om at læse og tale om hvad biblen siger i forhold til forskellige situationer i livet. Jeg søger trøst og opmuntring, ved at læse i bibelen, når tingene bliver svære.


Jeg vil gerne opmuntre dig til at komme et smut forbi Mulighedernes hus og oplevet discipelskolen. Jeg håber vi ses!

Morten Bomand - Discipelskab Juni 2024

Matt 28, 18-20
Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage
---- indtil verdens ende ----

April 2023 blev jeg pensionist – Frihed?? Drejede rundt om mig selv 7 gange, sagde min lejlighed op, lejede en større lejlighed – Igen 7 runder, bad til min Gud 7 dage i streg, sagde op og flyttede tilbage til Kildegården (okt. 2023) efter 3 år ”ude i verden”


Jan. 2024. Jeg nyder det kristne fællesskab på Kildegården, men keder mig lidt (åndelig sulten). Jeg kigger rundt i verden efter Bible College – England? USA? …. Discipelskole DK – Glamsbjerg ..? - ? - ?

Jeg beder lidt, kigger på hjemmesiden, tænker, ringer, besøger Mulighedernes Hus og flytter ind i discipelskab og kollektiv – Herrens veje er uransagelige.


Her 5 måneder efter start på Discipelskole: Gud har hørt min bøn. Super undervisning ..!! Jeg får stillet min sult i overmål. Jeg bliver bøjet og strukket. Mine grænser er blevet rykket igen og så igen.

Jeg håber og beder for fremtiden, at jeg får lov til at tjene Gud på bedste vis. † Øver mig i at høre Guds stemme og handle på det :)

”Og se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”