Fyns Valgmenighed

Er vores kirkelige tilhørssted

Fyns Valgmenighed Vestfyn

holder Gudstjenester i Mulighedernes Hus


Du kan gå på opdagelse på Fyns Valgmenigheds hjemmeside, og læse meget mere om, hvad menighedens udspring er, hvordan vi på samme tid er en karismatisk og luthersk menighed. Du kan se kalender, høre prædikner, og meget mere derinde. Du kommer dertil ved at klikke på "Læs mere"


Her i og omkring Glamsbjerg har menigheden taget fart siden Coronaen stoppede resten af samfundet op. Vi blev sendt hjem, og det gav Gud plads. Vi oplevede at være en voksende gruppe af mennesker, og i august 2021 var alle tilladelser i hus, og vi begyndte at afholde Gudstjenester her. Vi oplever stor velsignelse ved gudstjenesterne, og har efterhånden mange planlagte fællesaktiviteter. Vi mødes fysisk og online både planlagt og spontant, er fælles om livet i troen, og kendetegnende er det, at det der med Jesus ikke kun er noget vi går til om søndagen, men det er fundamentet for vores liv. Vi er et familiært fællesskab, og føler os forbundet, uanset om vi har nået at lære hinandens navne endnu, for vi er ét i Kristus.


Fyns Valgmenighed er en Oasekirke og den hører som valgmenighed til under Folkekirken



De 5 kendetegn for Fyns Valgmenighed


Elsket af Gud
Alt, vi er og gør begynder i, at vi er elsket ufortjent og ubetinget af Gud. Den kærlighed ser vi tydeligst udtrykt i Jesus. Intet, vi gør, kan få Ham til at elske os mere eller mindre. Guds kærlighed og frelse er ikke en fortjeneste; det er en gave.


Ærligt Gudsforhold
Tro er et ærligt forhold til Gud, hvor vi ser, hvem Han faktisk er, og hvem vi faktisk er. Han viser os det gennem sin Helligånd og sit Ord. Vi vil, at alle vokser i forholdet til Gud.


Udvidet familie
Gud, vores himmelske far, er ikke optaget af at finde tjenere eller arbejdere - men sønner og døtre. Derfor er vi søskende i en stor familie på tværs af alt. Og vi har brug for hinanden i al vores forskellighed.


Frimodige vidner
Verden har brug for vidner, der har oplevet Guds kærlighed, sandhed og kraft. Ikke kun præster og professorer, men folk, som frimodigt og ærligt fortæller, hvad de har hørt og set. I Fyns Valgmenighed vil vi dele det, vi selv har set og erfaret med Gud, med andre.


Aftryk af Guds rige
Vi tror, at Guds rige kommer nær, der hvor vi beder til Gud og tjener verden. I Fyns Valgmenighed vil vi være med til at sætte aftryk af Guds rige, hans kærlighed og kraft, hvor Gud sætter os på Fyn.


Ledelse:
Christina Kofod 51200988

Gert Svendsen 20581777
David Jakobsen 31320303
Tage Svendsen 22628912

Anne Poulsen 61267736


Præst:
Christoffer Højlund 61122886

Har du brug for hjælp?

Hjælp er gratis for alle

Brug for en snak

 

Uanset om du er ensom, bange, trist eller i krise, sorg eller andet. Hvis du har brug for en at tale med, så vil vi gerne tale med dig. Du er velkommen til at skrive en besked til os. Den behøver ikke fortælle andet, end at du gerne vil ringes op.

Snakkecaféen er også åben

  • Tirsdage i ulige uger kl 11 - 13
  • Torsdage i lige uger kl 16 - 18

Brug for forbøn

 

Hvis du har brug for at vi beder for dig, så gør vi ALTID gerne det! Bøn er virksomt og Gud svarer bøn. Det ser vi hele tiden, så vi er ikke i tvivl. Jesus vil at vi vender os til Ham og sætter vires lid til Ham. Forbøn er en mulighed for at en eller flere andre hjælper dig med at bringe dine bønner frem for Gud og måske hjælper dig med at modtage Hans svar til dig

Brug for tøj & sko

 

I FyVa-kælderen på Mulighedernes Hus er der tøj og sko i alle størrelser. Jesus vil at vi skal dele med hinanden så her er det muligt at bytte tøj eller hente, hvad man mangler. Vi skal ud over budet om at dele også se til at ingen iblandt os lider nød, og det gælder også det område vi bor i. Du velkommen. Hvis du mangler tøj og pengene er små så kig ned på tøjlagret.

Brug for nødbolig

 

I det kristne Kollektiv er der en omsorgsbolig, som er åben for akut behov for midlertidigt husly.

Kontakt os ved behov. 


Der er alt i boligen, dyner, tandbørste, tøj, ja alt, så ring, selv, hvis det er meget akut på 51200988

Brug for fællesskab

 

Vi har allesammen brug for at høre til, brug for mennesker omkring os, der holder af os og ønsker at være sammen med os. Med Jesus som centrum for vores fællesskab, så er alle elskede, værdsatte og vigtige og alle er velkomne. Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig ind i et kristent og næstekærligt fællesskab.