Fællesskabet i Mulighedernes Hus

Foreningen: Fællesskabet i Mulighedernes Hus


Mulighedernes Hus ville ikke kunne nå ud til så mange mennesker, og åbne dørene for så mange aktiviteter uden velsignelse fra vores underfulde Gud og uden forbøn og støtte fra rigtig mange trofaste og gavmilde mennesker.


For at hverdagen hænger sammen må vi hjælpe hinanden med de mange praktiske gøremål, og vi tager gerne imod frivillig hjælp udefra til alt lige fra støvsugning til undervisning. 


Som noget nyt har vi dannet en frivillig forening, som har til formål at danne remme om de frivillige sociale, Kristne, missionale og diakonale non-profit-aktiviteter i Mulighedernes Hus. 


Herunder drives Aktiviteter og missionalt arbejde udfra Kollektivet I Vingens ly, Discipelskolen samt sociale og diakonale aktiviteter udfra Mulighedernes Hus, der har til formål at bedre vilkårene for socialt udsatte, ensomme og på anden vis udfordrede beboere i Glamsbjerg, samt opsøgende socialt arbejde for byens unge.

Medlemsskab koster 200 kr/år.


Ved at melde dig ind i foreningen støtter du arbejdet med 200 kr. om året igennem dit kontingent.


Det pengene går til er fx.

  • Sociale arrangementer for ensomme og udsatte, som f.eks Café Næstekærlighed, Åbne døre med gratis morgenmadsfællesskab.
  • Drift af discipelskole, forplejning, missionalt arbejde, forbrugsudgifter
  • Nødbolig. Når mennesker bor her pga. et akut behov, så bor de ofte gratis med kost og logi og ofte har de brug for alt til hygiejne mv., det medfører udgifter til kost og forbrug.
  • Anden velgørenhed: Udlevering af bl.a. tøj, Andre behov, som f.eks aftensmåltid, bad, kørsel mv, elller etablering af frugthave.


Alle her arbejder gratis, uanset om det gælder Portnerparret, undervisning, samtaler, afholdelse af diverse aktiviteter og arrangementer, så din økonomiske støtte rækker langt.

Meld dig ind i Foreningen: Fællesskabet i Mulighedernes Hus.

CVR: 46032640

 
 
 
 
 
 
 

Kristus i Fokus

Skabt i Guds Billede

 

Det var dig, der dannede mine nyrer,

du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt

 Salmernes Bog 139

Frelst ved Jesu nåde

 

Jesus beder for os: Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig


 Johannesevangeliet 17

Helligånden bor i os

 

Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner.

 Joels Bog 3